Sådan bruger du test til at lære mere effektivt

I dette afsnit forklares det, hvordan du kan studere for at nå dine mål på en effektiv måde.
Tidligere har vi introduceret tidspunktet for gennemgang og læringsmetoden ved hjælp af spredningsvirkningen.

• Hvor ofte skal jeg gennemgå for at huske effektivt?
• Hvor lang tid skal jeg afsætte til at gennemgå materialet fra det tidspunkt, hvor jeg først lærte det, så jeg kan huske det mere effektivt?
• Hvordan man bruger memoreringskort til effektiv memorering
• Sager, hvor en øjeblikkelig gennemgang er mere effektiv.

I denne artikel vil jeg præsentere, hvordan man kan lære ved hjælp af test.
Specifikt vil vi identificere, hvor effektivt det er at bruge quizzer i forbindelse med evaluering.
Faktisk vil du, hvis du studerer i samme tid, kunne få op til dobbelt så mange point med testen som uden den.

Hvad er mest rentabelt, en ren læseanmeldelse eller en anmeldelse i form af en test?

Hvad er en test egentlig?
Et almindeligt svar vil være, at det er en mulighed for at teste, hvor godt du forstår det, du har lært indtil nu.

Hvis testen kun er beregnet til at teste akademiske færdigheder, kan det naturligvis ikke forbedre de akademiske præstationer at tage testen i sig selv.
Nyere forskning har imidlertid vist, at det at tage en prøve kan forbedre de akademiske præstationer.
Hvis du udfører testen effektivt, kan du desuden reducere din samlede studietid og stadig opnå en høj score.

Her er et eksperiment, der blev offentliggjort i 2008 af en forskningsgruppe i USA.
Karpicke, J. D. & Roediger III, H. L. (2008) The critical importance of retrieval for learning.

Eksperimentelle metoder

I dette eksperiment blev universitetsstuderende (amerikanere) udfordret til at lære og teste et fremmedsprogsord (swahili).
Først vises swahili-ordene og deres betydninger på computerskærmen.
Der er 40 ord og deres betydninger i en række, som eleverne skal lære udenad.
Når denne undersøgelse er afsluttet, vil der blive gennemført en test.

I testen vises kun swahili-ordene på skærmen, og eleverne skriver deres betydninger på tastaturet.
Den gennemsnitlige score på denne test var ca. 30 ud af 100.

De studerende, der deltog i forsøget, blev derefter inddelt i fire grupper som følger, og swahili-sproget blev genindlært og testet gentagne gange.
Genindlæring betyder her, at man genovervejer ordene og deres oversættelser for at gennemgå dem.
På den anden side vil du i omprøven kun se ordet og selv svare på dets oversættelse.
Sammenfattende kan man sige, at genindlæring henviser til en “ren læsning”-gennemgang, der ikke anvender et testformat, mens omprøvning henviser til en gennemgangsmetode, der anvender quizzer.

Denne gruppering kan virke lidt kompliceret, men pointen er, at grupperingen er baseret på, hvordan du studerer de ord, som du svarede forkert på ved den sidste omprøve.
Den tid, der blev brugt til forsøget, eller den samlede studietid, var naturligvis længst for gruppe 1 og kortest for gruppe 4.
Gruppe 2 og gruppe 3 var næsten de samme.
En uge senere tog alle så den “endelige prøve”.
Hvilken gruppe scorede bedst i den endelige test?

Eksperimentelle resultater: Testen er dobbelt så effektiv som at bruge den samme mængde tid.

Svaret er gruppe 1 og gruppe 2.
Gruppe 1 har studeret alle ordene mange gange, så det er ikke overraskende, at de scorede højt i den endelige prøve.
Pointen er, at scoren var høj selv for gruppe 2 med mindre samlet studietid.
Bemærk, at den samlede studietid for gruppe 2 kun er ca. 70 % af den samlede studietid for gruppe 1.
Gruppe 3, som brugte lige så meget tid på at studere som gruppe 2, opnåede kun halvt så gode resultater som gruppe 2.

Med andre ord, hvis du bruger mere tid på at tage en ny prøve end på at lære igen, vil din score være meget højere, hvis du bruger den samme mængde tid på at studere.
Dette resultat betyder, at det ikke er nok for eleverne at læse lærebøger og opslagsbøger for at huske.
Den mest effektive og effektive måde at gennemgå en prøve på er at bruge testen og gøre en indsats for selv at huske oplysningerne.

Der er nogle tricks til at bruge quizzer effektivt.

Den mystiske effekt af at tage en quiz på forhånd kan øge din score ved den faktiske test, hvilket i fagsprog kaldes “testeffekten”.
Det er bare et navn, men der er mange andre psykologiske undersøgelser, der har bevist, at denne effekt er sand.
Effekten af testning har været kendt i lang tid, og den græske filosof Aristoteles påpegede, at hukommelsen styrkes ved gentagne genkaldelser.

Man mener nu, at gentagen gennemgang ved hjælp af quizzer kan omdanne lagrede erindringer til en form, der kan “genkaldes”.
Selv hvis du lærer visse ting udenad på forhånd, betyder det ikke meget, hvis de ikke kommer frem under selve prøven.
Når du studerer i en prøveform, er det lettere at få det, du har lært, ud af din hukommelse.
Har du nogensinde haft en oplevelse, hvor du huskede noget godt på forhånd, men ikke kunne huske det på eksamensdagen, og så fik du det dårligt, da du huskede det på vej hjem efter eksamen?
En sådan oplevelse er faktisk ikke mærkelig.
Det skyldes, at hukommelse og erindring er to forskellige ting for hjernen.

Hvor mange quizzer skal der så gives til gennemgang?
Ville en enkelt gang være nok?
Eller skal jeg gentage det igen og igen?
Hvis jeg gentager en quiz, hvor lang tid skal jeg så bruge på den?
Her er et eksperiment, der udfordrer spørgsmålet om, hvordan man bruger test effektivt.
Pyc, M. A. & Rawson, K. A. (2009) Testing the retrieval effort hypothesis: Does greater difficulty correctly recalling information lead to higher levels of memory？

Eksperimentelle metoder

129 amerikanske universitetsstuderende deltog i forsøget.
Deltagerne i forsøget lærte først at huske betydningen af fremmedord.
Eleverne arbejdede med quizzer umiddelbart efter undervisningen, og den endelige prøve blev afholdt en uge senere.
Quizzen er opdelt i flere krav.
Den første betingelse er, at der skal være en quiz hvert minut eller hvert sjette minut for hvert ord.
Dette er for at besvare spørgsmålet om, hvorvidt kortere eller længere intervaller mellem testene er bedre.
For det andet besluttede jeg, hvor mange gange jeg skulle svare rigtigt i en quiz.
Under forudsætning af, at antallet af rigtige svar er 3, er du færdig med at studere, når du får 3 rigtige svar i hver quiz for hvert ord.
Dette skal besvare spørgsmålet om, hvor mange quizzer der skal gives for hvert ord.

forsøgsresultater

Når intervallet mellem fremkomsten af et ord var længere (6 minutter) end kortere (1 minut), klarede de slanke personer sig bedre.
Når intervallerne var korte, var den endelige testscore næsten nul.
Dette viser, at intervallet mellem testene er den vigtigste faktor.
Hvis en elev fortsat fik mere end fem rigtige svar i en test, forbedrede yderligere gentagelse desuden ikke hans eller hendes præstationer i den endelige test.

Intervallet mellem testene er afgørende.

Resultaterne af eksperimentet viste, at jo længere intervallet mellem quizzerne var, dvs. 6 minutter, jo bedre var det endelige testresultat.
Til min overraskelse fik jeg næsten nul i den sidste prøve, da intervallet mellem testene var på et minut.
Selv om betingelserne er de samme, f.eks. at man tager quizzer, indtil hvert ord er besvaret korrekt 10 gange, vil de endelige resultater være meget forskellige, hvis intervallet mellem quizzerne er 1 minut eller 6 minutter.
Vi fandt også ud af, at hvis eleverne svarede korrekt omkring fem gange på en quiz, ville yderligere quizzer ikke have nogen effekt på den endelige test.

Det skal du vide for at kunne studere effektivt

• Hvis du bruger test-effekten, når du læser op, kan du forbedre din score effektivt.
• Når du læser op, er det ikke nok blot at læse lærebogen eller noterne for at huske på det.
• Hvis du skal gennemgå en quiz, skal du sørge for, at der er lidt tid mellem quizzerne.
• Du kan holde op med at give quizzer, når du kan forstå, hvad du har lært.